Gonoré
Hvad er Gonoré?
Gonoré forårsages af en bakterie, der hedder Neisseria gonorrhoeae.
Bakterien kan sidde i urinrøret, i skeden (på livmoderhalsen), i endetarmen eller i munden/svælget (på og i mandlerne). Gonoré er sjælden i Danmark.
Hvordan smitter gonoré?
Gonoré findes f.eks. i sperm, og smitter når disse væsker kommer i forbindelse med en slimhinde. Slimhinder findes f.eks. i urinrøret, i skeden og i endetarmen.
Gonoré smitter derfor ved samleje i skeden, endetarm og ved oralsex.
Gonoré smitter ikke ved kys og kram. Man kan smittes ved fødsel.
Kondom beskytter mod smitte.
Der går 2-3 uger fra man bliver smittet til man bliver får symptomer.
Hvad er symptomerne på gonoré?
Gonoré giver i mange tilfælde ingen symptomer – eller meget lette symptomer.
Symptomerne for gonoré minder om symptomerne for klamydia.
Kvinder - 50% får ingen symptomer. De kvinder, der får symptomer, kan opleve:
Kraftigt gulligt udflåd fra skede eller urinrør
Svie ved vandladning (altså når man tisser).
Eventuelle pletblødninger fra skeden
Mænd - 20-30% får slet ingen symptomer. De mænd, der får symptomer, kan opleve:
Kraftigt gulligt udflåd fra urinrør
Svie ved vandladning (altså når man tisser).
Eventuelle hævelser og smerter i pungen (betændelse i bitestiklerne)
Hvordan testes og behandles gonoré?
Man tester det ved at tage en vatpind i urinrøret, endetarmen eller i munden. Kvinder får også taget en vatpind fra livmoderhalsen. Testen kan laves en uge efter formodet smitte.
Behandlingen omhandler en kur med antibiotika og er nem at kurere.
Hvad er følgerne af gonoré?
Hvis man bliver smittet med gonoré, og man ikke bliver behandlet, kan det have alvorlige følger:
Hos kvinder:
Underlivsbetændelse, der kan føre til at man ikke kan få børn.
Hos mænd:
Betændelse i bitestiklerne
Hvad er Bitestikler?
På toppen af hver testikel sidder bitestiklen, hvor sædcellerne modnes og lagres før afgang gennem sædlederen.
